Eficode løfter Bankdata op i skyen

Finsk-ejede Eficode kan i dag fortælle at organisationens danske afdeling har indgået aftale om at levere DevOps-platformen Eficode ROOT til Bankdata, en af de største virksomheder inden for finansiel teknologi i Danmark.

Finansbranchen har i løbet af de sidste ti år oplevet en teknologisk revolution. Udviklingen af software-baserede services har givet de finansielle institutioner helt nye muligheder for at tilbyde bedre kundeoplevelser og ikke mindst forretningsmuligheder. Det stadig nye fin-tech-univers lægger imidlertid et stort pres på R&D- og IT-afdelinger, hvor nye software-produkter skal leveres hurtigt, men samtidig leve op til branchens meget høje krav til compliance og sikkerhed, og det er det Eficode ROOT er med til at sikre.

Bankdata leverer software-udvikling og IT-service til sine ejere; ni finansielle institutioner i Danmark. For at gøre op med silo-strukturen i IT-udviklingen har ledelsen nu valgt Eficodes DevOps platform-løsning der samler de bedste værktøjer til softwareudvikling og drift i ét og samme arbejdsflow. Valget er ikke tilfældigt. Eficode ROOT skiller sig ud både hvad angår brugervenlighed og sikkerhed:

“Sikkerhed og compliance har spillet en stor rolle i vores beslutning om at outsource nogle af de mest centrale udviklingsværktøjer. Drivkraften bag beslutningen var helt sikkert et ønske om at anvende et gennemtestet sæt DevOps-værktøjer, men compliance og sikkerhed er ufravigeligt i den finansielle sektor. Hvis du vil være leverandør til Bankdata er kravene mere end almindeligt høje” fortæller Christian Wiese, Direktør for Forretningskoncepter & Performance hos Bankdata.

Eficode har en stærk profil inden for DevOps-optimering af software-udvikling og drift på tværs af brancher som embedded software, tele-kommunikation, forsikring, pension og ikke mindst finans, på tværs af hele Skandinavien. Derfor var Eficode ikke i tvivl om at de kunne levere den opgradering Bankdata ønskede:

“Digitale teknologier er helt centrale for udviklingen af branchen for finansielle ydelse. Derfor er det altafgørende at sikre at software-udviklingen er effektiv og drevet gennem moderne udviklings-processer og værktøjer. Vi er selvfølgelig begejstrede for at Bankdata som førende fin-tech-virksomhed har valgt Eficode som udbyder af deres DevOps-platform. Bankdatas valg placerer dem forrest i feltet for finansiel service når det handler om at optimere investeringen i software-udvikling, at tage gode beslutninger i processen, og ikke mindst at være konkurrencedygtig gennem ens software.” siger Ilari Nurmi, CEO for Eficode.